Menighedsplejen
En del af kirkens diakoni
Diakoni betyder tjeneste, og siden de første kristne menigheder opstod, har det været en naturlig del af kirkens liv, at vi, i kraft af den kærlighed og omsorg Gud giver os, sættes fri til at tjene hinanden.
En menighedspleje er det kirkelig-sociale arbejde, der udføres i sognene. Der er derfor allerede meget menighedspleje i Dronninglund i form af besøgstjeneste, sognecafe, sogneeftermiddag, suppeaften og sorggruppe – kort sagt i alle de sammenhænge, hvor vi har et fællesskab.
Menighedsplejen i Dronninglund og Dorf sogne samler blandt andet penge ind i løbet af året, som går til uddeling af julekurve til sognets trængende familier.
Ønsker du at støtte menighedsplejens arbejde er du velkommen til at give et beløb på mobilepay på 892650, venligst oplys som kommentar, at det er til menighedsplejen.
Bestyrelsen
Bestyrelsen består af præster, medlemmer fra menighedsrådet samt medlemmer af menigheden.
Formand
Rune Thomassen,
E-mail: rlt@km.dk
CVR- nummer
37511242