Salmer
Vi synger som regel 4 salmer til en begravelse – ved en jordbegravelse synges den sidste på kirkegården efter jordpåkastelsen.
Det vigtigste er, at salmerne passer til det menneske og hele det liv, vi siger farvel til. Havde vedkommende en yndlingssalme? Hvilke salmer passer til, hvad I forbinder med afdøde? Er der en særlig stemning eller grundtone, som skal have udtryk?
Nedenfor er inspiration til hvad man kunne vælge:
26 Nærmere, Gud, til dig
31 Til himlene rækker din miskundhed, Gud
36 Befal du dine veje
49 Ingen er så tryg i fare
50 Under dine vingers skygge
52 Du, Herre Krist
78 Blomstre som en rosengård
121 Dejlig er jorden
192 Hil dig, Frelser og Forsoner
290 I al sin glans nu stråler solen
402 Den signede dag med fryd vi ser
538 At sige verden ret farvel
541 Vær du mig nær!
549 Vi takker dig for livet
552 Nu har du taget fra os
674 Sov sødt, barnlille
729 Nu falmer skoven trindt om land
749 I østen stiger solen op
750 Nu titte til hinanden de favre blomster små
754 Se, nu stiger solen af havets skød
770 Jeg er træt og går til ro
778 Fred hviler over land og by
784 Altid frejdig, når du går
786 Nu går solen sin vej
787 Du, som har tændt millioner af stjerner
789 Nu lukker sig mit øje
Forslag til sange uden for salmebogen:
Som solskin over mark og hav
Livstræet
Septembers himmel er så blå
Stille hjerte, sol går ned
Kender I ikke salmerne, kan I finde tekst og melodi på de fleste her, lige som I kan gå på opdagelse i hvilke salmer der, ellers findes:
Den danske salmebog online
Vælges der salme/sang, der ikke står i salmebogen, skal I være indstillede på selv at trykke sangark.
Musik
Hvis I har nogle specielle ønsker til musikken der skal bæres ud til eller en solo, skal I aftale det med præsten og organisten inden begravelsen.